“Smagen af Kattegat 2023”
Oplevelser og smag for livet
På kokkeskolen “Smagen af Kattegat” får du en unik smagsoplevelse, og kommer helt tæt på hverdagen i fiskeriet. Sammen går vi i køkkenet på Strandby havn, hvor vi tilbereder friske jomfruhummere fanget i Kattegat ud for Strandby. Du får en smagsprøve af livet på havet ombord på Kutter Stjerne, og får nok også et par fiskerhistorier med i land. Vi runder selvfølgelig dagen af med et festmåltid, som du selv har været med til at tilberede.
I 2023 kommer Smagen af Kattegat også til Sæby
- Pris: Børn (4-12 år) 150,- Voksne 300,-
På kokkeskolen fortælles der om jomfruhummeren og diverse råvarer, og vises hvordan disse tilberedes. Man tilbereder sine egne jomfruhummere, sammen med andre friske råvarer, med hjælp fra vores dygtige hjælpere. Herefter nydes hummerne på havnen med udsigt til Kattegat.
Sejltur med Kutter Stjerne (turen er frivillig, et gratis tilbud til de der deltager i kokkeskolen)
Prisen inkludere:
- Kokkeskole
- God mad
- Gode historier
- Opskrifter
- Rundvisning på fiskekutter evt. sejltur (frivilligt)
- Diplomer til de mindste
Varighed
Kokkeskole + spisning + ombord på kutteren (ca. 2 timer)
Kokkeskole + spisning + ombord på kutteren + sejltur (ca. 3 timer)
Datoer
Trosdag d. 20/7 2023 (Sæby) Pier 2
Fredag d. 21/7 2023 (Strandby) Pier 1
Tidspunkt
Tid: 11.00 – 14.00
Deltagere
Max. 30 personer – Min. 10
Praktisk
Arrangementet foregår udendørs, så husk praktisk påklædning efter vejret. Arrangementet kan blive aflyst hvis vejret er dårligt, eller hvis der er under 10 deltagere.
Madværksted
På kajen i Strandby er køkkenerne gjort klar. Nu skal de friske råvare tilberedes. Rikke er fiskerkone, mad entusiast og tidligere Masterchef deltager. Sammen med døtrene Emma og Laura guider hun deltagerne gennem dagens program i køkkenet. Menuen står på lækker hummersuppe og hummere lavet på grill.
Råvaren og opskrifterne bliver gennemgået i fællesskab. Der vil selvfølgelig også være tid til, at stille spørgsmål, smage og være nysgerrig.
Kom med ombord på kutter Stjerne FN 261 og oplev hverdagen som fisker. Henrik der både er ejer og skipper ombord på kutteren, vil give en rundvisning ombord og fortælle om livet på havet.
Hvis du har lyst, sejler vi en tur ud på vandet. Her kan du gå på opdagelse ombord på kutteren, se lastrummet, maskinen og måske du endda kan være så heldig at få lov til at styre skibet.
På kajen vil fiskeren hive en kasse fisk frem fra lasten, som han har fanget i løbet af natten. Her får vi en snak om de forskellige fiskearter og skaldyr, og om i kan genkende nogle af dem. Her vil der blive mulighed for at røre og udforske de forskellige fisk.
Efter arrangementet vil det være muligt at købe jomfruhummere med hjem, så du er klar til at eksperimentere videre hjemme i køkkenet.
Knappen Hummersalg
Du kan følge lidt med i fiskeriet og vores hummersalg på vores Facebookside – Knappen Hummersalg.