Dagens fangst

Båden ligger roligt i vandet, den vugger stille frem og tilbage. Der breder sig en duft at friskbrygget kaffe. Det er morgen, solen er kun lige på vej op, og bryder den mørke nattehimmel. Den mørke farve brydes af et væld af varme farver, der stråler og giver liv til en ny dag.

Der er stille, kun skumsprøjt og mågeskrig bryder stilheden. Om lidt går det løs!
– Adrenalinen sætter ind, det er nu dagens første træk skal hives ombord, er der noget i nettet er dagen reddet…

Kutter Stjerne

Henrik er skipper på vores fiskekutter FN 261 Stjerne. Han har egentlig fisket næsten før han kunne gå. Lige så snart han havde chancen, tog han med sin far og morfar på havet. Som 21 årige købte han sit første skib, der selvfølgelig blev opkaldt efter fruen i huset, der hedder Stjerne til mellemnavn.

Det er en barsk tilværelse at være fisker. Det er lange arbejdsdage, hårdt fysisk arbejde og indimellem langt væk hjemmefra. Samtidig bliver fiskerne pålagt mange omstrukturering og restrektioner, der kræver store resurser både økonomisk og psykisk. Men når alt kommer til alt så lokker havet, den friske luft og friheden til havs.

 

Miljøbevidst fiskeri

FN 261 Stjerne er en stålkutter på 16 meter, og går under betegnelsen kystfisker. På kutteren fiskes der med trawl. Trawlfiskeriet er en udskældt fiskemetode, da nogle mener at den er ødelæggende for havmiljøet. Denne påstand bunder dog i uvidenhed, da trawlfiskeriet på kutter Stjerne foregår så nensomt som muligt, vi arbejder hele tiden på at optimere vores grej så det arbejder så let som muligt og ikke laver skade på havbunden. Jo lettere trawlen går, jo mindre brændstof kræver det at trække trawlen. Herved sparer vi også miljøet for co2. Fiskerne er selvklart heller ikke interesseret i at ødelægge deres egne “jagtmarker”. Fiskeriet er betinget af vejret, vinden, månen, årstiderne mv. Fiskerne bruger gerne de samme fiskepladser år efter år, og det ville jo heller ikke kunne lade sig gøre, hvis de havde ødelagt fiskenes levevilkår.

 

Høj kvalitet

Kutter Stjerne er hjemmehørende i Strandby i Nordjylland, men ligger indimellem til på Læsø, i Skagen og Hirtshals. Størstedelen af vores fiskeri er jomfruhummere der fiskes året rundt. Jomfruhummerne landes til Læsø Fiskeindustri der har verdens største eksport af jomfruhummere. Ca. 80% af alle jomfruhummere bliver eksporteret til udlandet, heriblandt Spanien, Italien og Frankrig. Sydeuropæerne er kræsne købere, og stiller store krav til kvaliteten. Når vi sejler ud laver vi gerne 2-3 træk om dagen, hvorefter vi sejler hjem igen for at losse fangsten. For at levere den bedste kvalitet og levere friske fisk og jomfruhummere, er vi højest ude 2 døgn af gangen, før vi vender hjem for at losse fangsten eller sætte fisk på auktion.

Skulle du komme forbi Kutter Stjerne en dag, er du velkommen til at kigge forbi.

 

Frederikshavnsvej 128

9900 Frederikshavn

tlf: 2182 9972

rikke@r-stjerne.dk