Kan du leve med kamera overvågning døgnet rundt
Overvågning bliver nu hverdagen for en række fiskere fra Kattegat. Meget mod fiskernes vilje bliver de nu tvunget med i et forsøg med overvågning, i et forsøg på at øge torskebestanden i Kattegat. Fiskerne har i mange år taget det ene tiltag efter det andet til sig, når det gælder om at passe på torskebestanden. Det seneste tiltag er kameraovervågning af fiskeriet døgnet rund, som fisker er det stærkt krænkende og de føler sig hængt ud som kriminelle. Mens de danske fiskere bliver ramt at restrektioner, kan de kun se til mens Tyske og Svenske skibe, fisker side om side uden restrektioner.
Min datter har skrevet dette indlæg på Facebook, det rammer lige i øjet.
Et lille opråb fra en trist fiskerdatter.
Jeg er en 15-årige fiskerdatter, og har igennem det sidste halve år fulgt min far og ikke mindst de danske fiskers kamp på sidelinjen. Jeg har fulgt de frustrationer og nedture min far har været igennem,
men da min far fredag aften med tårer i øjenene sagde til mig “Nu sælger jeg skibet, jeg magter ikke det her mere” ramte det mig på en helt anden måde.
Min far har igennem hele mit liv kæmpet for hvad jeg brænder for, så nu vil jeg gøre alt hvad jeg kan, for det han brænder allermest for.
Friheden, har altid været et stort ord i fiskernes erhverv.
Fornemmelsen af den vuggende kutter i havets bølger, friskbrygget kaffe i solens først strejf på himlen, som bryder den mørke nattehimmel i et væld af varme farver, og stilheden som kun bliver brudt af mågeskrig og bølgernes skumsprøjt.
Fiskernes andet hjem.
Ja ligenøjagtigt dette er enhver fiskers følelse af hjem.
For fiskerne, bliver kutteren ikke tolket som en arbejdsplads, men som deres andet hjem. Når min far tager afsted bruger selv 5 ud af ugens 7 dage på båden. Han både sover, spiser og bruger friheden ombord til at trække sig fra hverdagens omgivelser, ligesom du gør i dit hjem.
Tit kommer han hjem, og fortæller om den hygge og det fælleskab der bliver delt med hans kammerater ombord.
At de som fuldvoksne mænd står og synger gamle sange fra barndommen, imens de sortere dagens fangst på dækket med grin og store smil på læben.
Men hvordan ville du havde det med at blive overvåget i dit hjem?
Når jeg tænker på hvordan jeg selv ville have det med at blive overvåget i mit eget hjem, for jeg en følelse af stress, krænkelse og utilpashed.
Det ville for mig bestemt ikke føle som et hjem, da et hjem skal skabe tryghed og ro.
Selvom det lyder mærkeligt, at en fiskerdatter kan have sejlskræk, er det rigtigt nok. En ulykke på havet har næsten hele mit liv været min største frygt.
Men at stå på kajen, se min smilende far sejle ud i det blå, og vinke farvel, er det bedste jeg ved.
Det sidste jeg ønsker, er at skulle vinke farvel, til min fars drømme, og ikke mindst den største del af hele min families liv. For dette er ikke kun et arbejde, men også et hjem, en livstil og et livsværk.
