"Smagen af Kattegat - eksklusivt"

Arrangementerne er slut for i år, vi ses i 2022

“Smagen af Kattegat – eksklusivt”

På kokkeskolen ” Smagen af Kattegat” får du en unik smagsoplevelse, og kommer helt tæt på hverdagen i fiskeriet. Sammen går vi i køkkenet på Strandby havn, hvor vi tilbereder friske Jomfruhummere fanget i Kattegat ud for Strandby. Du får en smagsprøve af livet på havet ombord på Kutter Stjerne, og få nok også nogle fiskehistorier med i land.

“Smagen af Kattegat – eksklusivt

Er et eksklusivt arrangement hvor vi tager dig med rundt i et smagsunivers rundet af havet ud for Strandby, tilsat godt humør og gode vine.

Der er lagt op til et helaftens arrangement hvor du i kokkeskolen selv skal tilberede 2 af retterne under kyndig vejledning. Her ud over bliver der serveret yderligere 4 retter, samt vine og kaffe.

Til dem der ikke skal tidligt i seng runder vi aftenen af med en tur på havet. Turen er frivillig og et gratis tilbud for dem der deltager på kokkeskolen.

 

Alt inklusiv:

  • Kokkeskole
  • 6 retters menu – du er selv med til at tilberede de to af dem.
  • 3 glas vin
  • Kaffe
  • Underholdning hele aften
  • Opskrifter
  • Rundvisning på Fiskekutter evt. sejltur

Et fantastisk mulighed for at lave en anderledes aften med familien eller firmaarrangement.

Der er KUN 15 pladser denne aften.

 

Pris: 

6 retter + vine 700,-

6 retter + u. vine 500,-

På kokkeskolen fortælles der om jomfruhummeren og diverse råvarer, og vises hvordan disse tilberedes. Man tilbereder sine egne jomfruhummere, sammen med andre friske råvarer, med hjælp fra vores dygtige hjælpere. Herefter nydes hummerne på havnen med udsigt til Kattegat.

Sejltur med Kutter Stjerne (turen er frivillig, et gratis tilbud til de der deltager i kokkeskolen)

Varighed
Kokkeskole + spisning + ombord på kutteren (ca. 3 timer)

Kokkeskole + spisning + ombord på kutteren + sejltur mod solnedgang (ca. 4 timer)

Dato:
Fredag d. 23/7

Tidspunkt
Tid: 18.00 – 22.00

Mødested
Auktionskajen Strandby havn

Deltagere
Max. 15 personer – Min. 8

Praktisk
Arrangementet foregår udendørs, så husk praktisk påklædning efter vejret.

Corona
Arrangementet foregår udendørs, vi spritter af og passer godt på hinanden. Det anbefales at voksne kan fremvise coronapas.

Kokkeskole

På kajen i Strandby er køkkenerne gjort klar. Nu skal de friske råvare tilberedes. Rikke er fiskerkone, mad entusiast og tidligere Masterchef deltager. Sammen med døtrene Emma og Laura guider hun deltagerne gennem aftenens program i køkkenet. Menuen står på blandt andet hummer chips, ceviche, hummersuppe og andre lækkerier med udgangspunkt i havet og den danske sommer.

Råvaren og opskrifterne bliver gennemgået i fællesskab. Der vil selvfølgelig også være tid til, at stille spørgsmål, smage og være nysgerrig.

Kom med ombord på kutter Stjerne FN 261 og oplev hverdagen som fisker. Henrik der både er ejer og skipper ombord på kutteren, vil give en rundvisning ombord og fortælle om livet på havet.

Hvis du har lyst, sejler vi en tur ud på vandet. Vi håber på godt vejr, så vi kan nyde solnedgangen.

Efter arrangementet vil det være muligt at købe jomfruhummere med hjem, så du er klar til at eksperimentere videre hjemme i køkkenet.

Du kan følge lidt med i fiskeriet og vores hummersalg på vores Facebook side for Knappen Hummersalg.

Frederikshavnsvej 128

9900 Frederikshavn

tlf: 2182 9972

rikke@r-stjerne.dk